Hvad er SEO?
Kort svar: SEO står for Search Engine Optimization — på dansk: søgemaskineoptimering. Det handler om at gøre din hjemmeside lettere at finde på Google.
Den lidt længere forklaring
Tænk på Google som en telefonbog. Når nogen søger efter “maler i Solrød” eller “frisør Roskilde”, viser Google de resultater den mener er mest relevante. SEO er det arbejde du gør for at fortælle Google, at din virksomhed hører til blandt de resultater.
Det er ikke magi og det er ikke snyd. Det er en kombination af tre ting:
Teknisk SEO handler om at din hjemmeside er hurtig, fungerer på mobilen og er bygget på en måde Google kan læse. Tænk på det som fundamentet i et hus – det ser ingen, men uden det falder resten sammen.
On-page SEO handler om indholdet på dine sider. Bruger du de ord dine kunder søger efter? Er dine overskrifter klare? Beskriver din side præcis hvad du tilbyder? Det er det Google kigger på.
Off-page SEO handler om hvad der sker udenfor din hjemmeside. Linker andre sider til dig? Har du en Google Business Profile? Har du anmeldelser? Det er Googles måde at tjekke om du er troværdig.
Hvorfor det er vigtigt
De fleste mennesker klikker på et af de første tre resultater på Google. Hvis du ligger på side 2, eksisterer du ikke – for kunderne. God SEO handler om at gøre det nemt for Google at forstå hvad du tilbyder. Så de rigtige mennesker kan finde dig.
Hvad du selv kan gøre
Du behøver ikke være ekspert. Start simpelt: sørg for at din hjemmeside er hurtig, at dine sider har klare overskrifter, og at du har en Google Business Profile. Det er gratis og det gør en forskel.
→ Vil du have hjælp til at blive synlig på Google? Se mine pakker eller kontakt mig.
