Hvad er en webshop?
Kort svar: En webshop er en hjemmeside med en indbygget butik hvor kunder kan se dine produkter, lægge dem i en kurv og betale online.
Den lidt længere forklaring
Hvis du sælger fysiske eller digitale produkter, giver en webshop dig mulighed for at sælge 24 timer i døgnet – uden at stå bag disken. Kunder kan browse, vælge og betale, og du får besked om en ordre.
De mest brugte platforme er WooCommerce (et WordPress-plugin), Shopify og Magento. Hvilken der passer til dig afhænger af hvad du sælger, hvor mange produkter du har, og hvor meget du vil styre selv.
Hvornår giver en webshop mening?
- Du sælger produkter der kan sendes eller downloades
- Du har mere end en håndfuld produkter
- Dine kunder forventer at kunne købe online
- Du vil nå kunder udenfor dit lokalområde
Hvornår giver det IKKE mening?
- Du sælger primært ydelser (så er en hjemmeside med kontaktformular nok)
- Du har 2-3 produkter (en simpel side med “bestil her”-knap kan være bedre)
- Du ikke har tid eller ressourcer til at vedligeholde et produktkatalog
Hvad du skal vide
En webshop er mere kompleks end en almindelig hjemmeside. Der er betalingsløsninger, fragtberegning, lagerstyring og juridiske krav (handelsbetingelser, fortrydelsesret, GDPR). Det er vigtigt at vælge den rigtige platform fra starten, så du ikke sidder fast senere.
→ Jeg bygger primært hjemmesider til servicevirksomheder, men kan hjælpe med at vurdere om en webshop er det rigtige for dig. Kontakt mig.
