Hvad er content strategi?
Kort svar: Content strategi er en plan for hvad du kommunikerer, til hvem, hvor og hvornår. Den sikrer at alt dit indhold – hjemmeside, sociale medier, nyhedsbreve – trækker i samme retning.
Den lidt længere forklaring
Mange små virksomheder poster lidt på Facebook, skriver lidt på hjemmesiden og sender måske et nyhedsbrev. Uden plan. Resultatet er indhold der spreder sig og ikke rigtig fører til noget.
En content strategi samler det hele. Den svarer på:
- Hvem taler du til? (din målgruppe)
- Hvad har de brug for at høre? (deres spørgsmål og udfordringer)
- Hvor når du dem? (hjemmeside, Google, sociale medier)
- Hvornår og hvor ofte? (frekvens og timing)
- Hvorfor gør du det? (hvad vil du opnå – leads, synlighed, troværdighed)
Har du brug for en?
Hvis du har en hjemmeside og poster på sociale medier, har du allerede indhold – du mangler bare strategien. Og den behøver ikke være 40 sider. For de fleste små virksomheder er 3-5 kerneemner, en posting-frekvens og nogle få nøgletal nok.
Hvornår giver det mening
Hvis du vil have din hjemmeside til at tiltrække kunder over tid (via SEO og organisk trafik), er content strategi fundamentet. Det er planen der sikrer at du ikke bare skriver for at skrive – du skriver for at blive fundet.
→ Content strategi er inkluderet i mine Website + Marketing-pakker (Mellem og Stor) og kan købes som tilvalg. Kontakt mig.
